Schlagwort-Archive: Runner Waist Pack

Die First Division 1954/55 war die 40. Spielzeit in der Geschichte der höchsten maltesischen Fußballliga. Meister wurde zum 17. Mal der FC Floriana.

Im Vergleich zur Vorsaison ersetze Aufsteiger FC St. George’s Absteiger FC Melita. St. George’s war erstmals seit der Saison 1952/53 wieder im Oberhaus vertreten.

Die Saison wurde mit Hin- und Rückspielen Runde ausgetragen. Für einen Sieg gab es zwei Punkte, für ein Unentschieden einen und für eine Niederlage keinen Punkt. Bei Punktgleichheit wurde um die Meisterschaft und die Abstiegsplätze ein Entscheidungsspiel ausgetragen. Der Letztplatzierte musste in die Second Division absteigen.

1909/10 | 1910/11 | 1911/12 | 1912/13 | 1913/14 | 1914/15 | 1915/16 | 1916/17 | 1917/18 | 1918/19 | 1919/20 | 1920/21 | 1921/22 | 1922/23 | 1923/24 | 1924/25 | 1925/26 | 1926/27 | 1927/28 | 1928/29 | 1929/30 | 1930/31 | 1931/32 | 1932/33 | 1933/34 | 1934/35 | 1935/36 | 1936/37 | 1937/38 | 1938/39 | 1939/40 | 1940–1944 | 1944/45 | 1945/46 | 1946/47 | 1947/48 | 1948/49 | 1949/50 | 1950/51 | 1951/52 | 1952/53 | 1953/54 | 1954/55 | 1955/56 | 1956/57 | 1957/58 | 1958/59 | 1959/60 | 1960/61 | 1961/62 | 1962/63 | 1963/64 | 1964/65 | 1965/66 | 1966/67 | 1967/68 | 1968/69 | 1969/70 | 1970/71 | 1971/72 | 1972/73 | 1973/74 | 1974/75 | 1975/76 | 1976/77 | 1977/78 | 1978/79 | 1979/80 | 1980/81 | 1981/82 | 1982/83 | 1983/84 | 1984/85 | 1985/86 | 1986/87 | 1987/88 | 1988/89 | 1989/90 | 1990/91 | 1991/92 | 1992/93 | 1993/94 | 1994/95 | 1995/96 | 1996/97  soccer goalkeeper gloves;| 1997/98 | 1998/99 | 1999/00 | 2000/01 | 2001/02 | 2002/03 | 2003/04 | 2004/05 | 2005/06 | 2006/07 | 2007/08 | 2008/09 | 2009/10 | 2010/11 | 2011/12 | 2012/13 | 2013/14 | 2014/15 | 2015/16 | 2016/17

Vous pouvez partager vos connaissances en l’améliorant (comment ?) selon les recommandations des projets correspondants.

Osvaldo Díaz, né le 22 décembre 1981, est un footballeur international paraguayen. Il joue pour le 12 de Octubre FC au poste de milieu de terrain.

Díaz commence sa carrière au Club Guaraní, dans le championnat du Paraguay, où il dispute 167 matchs pour 30 buts. Il inscrit notamment 10 buts lors de l'année 2004.

Il s'engage durant l'année 2007 en faveur du Club Olimpia. En février 2008, il quitte son pays natal et signe en Suisse runners hydration pack, au FC Lugano, où il ne joue que 17 minutes en trois matchs.

Après une expérience totalement ratée en Europe, il retourne au Paraguay, et joue notamment avec le Sportivo Luqueño, l'Independiente Campo Grande et le 12 de Octubre FC.

Au cours de sa carrière, il inscrit 5 buts en Copa Libertadores, avec notamment un doublé contre le club brésilien de Santos en 2004.

Diaz participe avec l'équipe du Paraguay des moins de 20 ans à la Coupe du monde des moins de 20 ans 2001 organisée en Argentine. Lors du mondial junior, il joue 4 matchs, le Paraguay se classant 4e de la compétition.

Diaz fait partie de l'équipe olympique du Paraguay qui, en 2004, atteint la finale des Jeux olympiques de 2004. L'équipe bat la Corée du Sud en quarts de finale, avant d'éliminer l'Irak en demi-finale. Le Paraguay s'incline en finale contre l'Argentine

Runner Waist Pack

Runner Waist Pack

BUY NOW

$39.00
$7.30

. Titulaire indiscutable shop cheap jerseys, Diaz dispute 5 matchs lors du tournoi olympique.

Diaz reçoit une seule sélection en équipe du Paraguay, lors de l'année 2004.

Die 13. Eisschnelllauf-Sprintweltmeisterschaft wurde vom 6. bis 7. Februar im niederländischen Alkmaar (De Meent) ausgetragen.

West Allis 1970 | Inzell 1971 | Eskilstuna 1972 | Oslo 1973 | Innsbruck 1974 | Göteborg 1975 | Berlin 1976 | Alkmaar 1977 | Lake Placid 1978 | Inzell 1979 | West Allis 1980 | Grenoble 1981 | Alkmaar 1982 | Helsinki 1983 | Trondheim 1984 | Heerenveen 1985 | Karuizawa 1986 | Sainte-Foy 1987 | West Allis 1988 | Heerenveen 1989 | Tromsø 1990 | Inzell 1991 | Oslo 1992 | Ikaho 1993 | Calgary 1994 | Milwaukee 1995  waist bag bottle holder;| Heerenveen 1996 | Hamar 1997 | Berlin 1998 | Calgary 1999 | Seoul 2000 | Inzell 2001 | Hamar 2002 | Calgary 2003 | Nagano 2004 | Salt Lake City 2005 | Heerenveen 2006 | Hamar 2007 | Heerenveen 2008 | Moskau 2009 | Obihiro 2010 | Heerenveen 2011 | Calgary 2012 | Salt Lake City 2013 | Nagano 2014  how tenderize beef;| Astana 2015  Runner Waist Pack;| Seoul 2016 | Calgary 2017  pink glass water bottle;| Changchun 2018

Terrorangrebene i København 2015, også kendt som Angrebet på Krudttønden, Østerbro-attentatet og på engelsk som Copenhagen shootings og Copenhagen attacks, var to attentater, som fandt sted i København på Østerbro den 14 leeds football shirt. februar 2015 og ved Synagogen i Krystalgade den 15. februar.

Ved attentatet på Kulturhuset Krudttønden, der formodes at have haft den svenske muhammedtegner Lars Vilks som mål, blev den 55-årige filminstruktør Finn Nørgaard dræbt. Ved attentatet ved synagogen i Krystalgade, der formentlig havde danske jøder som mål, blev den 37-årige vagt Dan Uzan dræbt. Ved de to attentater blev seks politifolk såret. Den 22-årige Omar Abdel Hamid El-Hussein blev efterlyst som formodet gerningsmand. Han blev dræbt af Politiets Aktionsstyrke (AKS) tidligt søndag morgen den 15. februar foran Svanevej 1 på hjørnet ved Frederikssundsvej i Københavns Nordvestkvarter, efter at han åbnede ild mod politiet. Senere blev der fundet beviser på Husseins tilstedeværelse ved Krudttønden i form af DNA - spor.

Politiske ledere fra blandt andre USA, Storbritannien og Frankrig fordømte angrebene og erklærede deres støtte til Danmark. Statsminister Helle Thorning-Schmidt og Dronning Margrethe sendte deres tanker til ofrene og opfordrede danskerne til at stå sammen. I løbet af søndagen den 15. februar blev fire personer anholdt af politiet på baggrund af en række ransagninger i København. Den 27. februar blev yderligere en person, en 18 - årig mand anholdt og sigtet for medvirken.

Mandag den 16. februar fandt en mindehøjtidelighed sted på Gunnar Nu Hansens Plads på Østerbro, hvor 30.000 danskere mindedes ofrene.

Under et debatmøde med overskriften “Kunst, Blasfemi og Ytringsfrihed” arrangeret af Lars Vilks Komiteen (der har til formål at arrangere møder med den svenske kunstner Lars Vilks) blev mødesalen i Kulturhuset Krudttønden på Serridslevvej 2 på Østerbro klokken 15.31 beskudt med en M95 automatriffel. En lydoptagelse fra skyderiet mod Krudttønden i København som BBC er kommet i besiddelse af afslører, at der er blevet affyret mindst 40 skud i forbindelse med attentatet. På lydoptagelsen kan man høre en kvindelig foredragsholder snakke på engelsk, da skuddene falder hurtigt efter hinanden. Herefter hører man skramlede møbler, og en enkelt stemme, der siger: Ned. Ved angrebet på Krudttønden affyrede gerningsmanden 28 skud, mens fem politivåben blev affyret.

Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) fastslår, at der blev skudt igen fra de danske betjente, der var på stedet. Myndigheden i alt har inddraget fem politivåben, og at der er tale om både danske og svenske våben. De svenske betjente, der var til stede under angrebet, havde til opgave at beskytte den svenske kunstner Lars Vilks, der har været under politibeskyttelse siden 2007, hvor han begyndte at modtage dødstrusler for at have afbildet profeten Muhammed som en hund. Den 55-årige fotograf, producer og instruktør Finn Nørgaard blev dræbt, da han forsøgte at overmande attentatmanden. Dette fortalte et øjenvidne til TV 2's kriminalmagasin Station 2 der blev sendt den 19. februar. Københavns Politi har oplyst Runner Waist Pack, at gerningsmanden ved sin ankomst til stedet først forsøgte at komme ind ad andre indgange end hovedindgangen, hvorefter han på gaden mødte Finn Nørgaard. Ifølge politiet blev der afgivet ét skud, der var dræbende. Fire betjente blev såret under angrebet.

Efter angrebet på Krudttønden, hvor manden i første omgang kaprede en mørk VW Polo, som han flygtede i, tog han en taxa til bebyggelsen Mjølnerparken på Ydre Nørrebro i København. Her ankom han klokken 16.17, og 20 minutter senere forlod han stedet igen. I mellemtiden havde han skiftet tøj. Det nye tøj var han iført, da han omkring klokken et natten til søndag slog til mod synagogen i Krystalgade. Den kaprede bil blev efterfølgende fundet på Borgervænget ved nr. 25 på Østerbro. Hverken Vilks, som formodedes var målet, eller den franske ambassadør blev ramt. Politiet var i begyndelsen ikke sikker på, om skyderiet var et terrorangreb, men efterforskede det som et sådant.

Ved mødet deltog den svenske kunsthistoriker og muhammedtegner Lars Vilks, moderator for mødet Helle Merete Brix, Frankrigs ambassadør François Zimeray, debattøren Jaleh Tavakoli , kunstkurator Agnieszka Kolek og FEMEN-aktivist Inna Shevchenko. Journalist for Dagbladet Information Niels Ivar Larsen og satireforsker Dennis Meyhoff Brink deltog også i debatmødet, og de gav begge flere interviews til medierne efter skuddramaet.

Klokken 00.50 den 15. februar var der endnu en skudepisode ved synagogen i Krystalgade i Københavns Indre By. Her blev den 37-årige vagt fra det jødiske samfund Dan Uzan dræbt. Han blev ramt i hovedet og afgik senere ved døden. To betjente blev ramt i henholdsvis arme og ben. Dan Uzan holdt vagt ved den bat mitzva, der fandt sted i synagogen, hvor 80 mennesker deltog - heraf mange børn. Det var umiddelbart efter skyderiet uklart, om der var en sammenhæng mellem de to skyderier, men politiet flyttede flere patruljer til Indre By og området omkring Nørreport Station, der blev evakueret.

De tekniske undersøgelser viser, at gerningsmanden ved synagogen afgav to skud med en kaliber 7,65 millimeter pistol og syv skud med en 9 millimeter pistol. Begge pistoler er identiske med de to pistoler, han blev fundet i besiddelse af efter at have skudt mod politiet på Svanevej. Ifølge politiet affyrede den 22-årige 11 skud ved synagogen og tre skud på Svanevej, før han selv blev skudt og dræbt af politiet.

Politiet arbejdede i første omgang ud fra en teori om, at angrebene var inspireret af Charlie Hebdo i Paris i januar 2015.

Tidligt omkring klokken 4:50 søndag morgen den 15. februar blev den formodede gerningsmand, Omar Abdel Hamid El-Hussein, genkendt af betjente på Svanevej tæt ved Nørrebro Station. Betjentene råbte El-Hussein an, men han besvarede med at åbne ild mod dem, og efter skudveksling med Politiets Aktionsstyrke blev han dræbt. Politiet formodede på det tidspunkt, at manden, der havde skudt mod Krudttønden, var identisk med manden, der havde angrebet synagogen.

Den 16. februar meddelte politiet, at gerningsmanden benyttede et gevær M/95 under angrebet ved Krudttønden og en pistol ved synagogen. To dage senere oplyste politiet, at våbnet var fra Hjemmeværnet og efterlyst i forbindelse med et hjemmerøveri.

Politiet og Politiets Efterretningstjeneste identificerede senere gerningsmanden, der var kendt af politiet på forhånd. Politiet oplyste i en pressemeddelelse søndag eftermiddag, at den formodede gerningsmand var 22 år og tidligere kendt af politiet for overtrædelser af våbenloven og vold. Han var angiveligt løsladt fra en afsoning kun få uger før. Derudover var han kendt i bandemiljøet. Politiet oplyste samtidig, at de formodede, at den skuddræbte både var ansvarlig for angrebet på Krudttønden og skyderiet ved Synagogen.

Sociologen Aydin Soei, der har skrevet om grupperingerne af unge mænd med indvandrerbaggrund, forsøgte sig med en forklaring af bagtankerne hos den formodede gerningsmand.

Den tidligere PET-chef Hans Jørgen Bonnichsen argumenterer for, at unge med "anden etnisk baggrund end dansk" radikaliseres i fængslerne. Han er blevet bakket op i sit synspunkt af flere eksperter, bl.a. psykologen David Oehlenschläger.

I løbet af søndag den 15. februar arbejdede efterforskerne og politiets teknikere stadig på mindst seks forskellige lokaliteter. Søndag morgen ransagede politiet en lejlighed i Mjølnerparken på Nørrebro og en adresse i Vognmandsmarken på Østerbro. Lejligheden i Mjølnerparken var ifølge politiet interessant, fordi det var der, den formodede gerningsmand tog en taxa til efter skyderiet på Østerbro. Om eftermiddagen ransagede politiet netcafeen Power Play på hjørnet af Nørrebrogade og Skodsborggade, hvor fire blev anholdt. To af de anholdte, to mænd på 19 og 22 år, blev den 16. februar varetægtsfængslet, sigtede for at hjælpe med at skaffe det til angrebet anvendte gevær af vejen.

Den 27. februar 2015 blev en 18-årig mand anholdt, sigtet for medvirken til drab i forbindelse med sagen. Adskillige medier erfarede, at manden var Omars 18-årige lillebror. Den 19. og 20. marts 2015 blev yderligere to mænd anholdt og sigtet for medvirken til drab.

I marts 2016 begyndte retssagen mod de fire varetægtsfængslede mænd i Københavns Byret under et massivt sikkerhedsopbud. Navneforbuddet mod de fire mænd blev ved retssagens begyndelse ophævet af sagens kvindelige dommer. De fire tiltalte er 26-årige Bhostan Hussein, 31-årige Mahmoud Rabea, 20-årige LIban S. Elmi og 23-årige Ibrahim Abbas. Alle fire mænd, der er bandemedlemmer, er tidligere straffet for vold, gaderøveri, våbenbesiddelse, vidnetrusler, hjemmerøveri og for Rabeas vedkommende for medvirken til et større våbenlager, der blandt andet omfattede sprængstoffer og adskillige automatvåben såsom maskinpistoler og militærrifler. Retsagen forløber frem til september 2016. Anklagerne gav deres afsluttende procedure i slutningen af august.

På et pressemøde den 15. februar kl. 11 med statsminister Helle Thorning-Schmidt og justitsminister Mette Frederiksen udtalte Thorning-Schmidt, at Danmark som nation havde gennemlevet nogle timer, som vi aldrig ville glemme. Vi har smagt den grimme smag af frygt og magtesløshed, som terroren gerne vil skabe, men vi har også som samfund svaret igen. Hun fastslog endvidere, at Danmark og danskerne skal stå sammen mod de mørke kræfter, der vil os det ondt.

I en pressemeddelelse den 15. februar sendte også Dronning Margrethe sine tanker til ofrene for angrebene. Dronningen lagde lige som statsministeren vægt på, at det er vigtigt, at danskerne i en så alvorlig situation står sammen og værner om de værdier, som Danmark bygger på.

Dansk Islamisk Råd har efter angrebet fordømt det og i en pressemeddelelse skrevet: "Alt tyder på, at terrorismens hænder har slået til i Danmarks hovedstad København og gået målrettet efter at ramme et kulturarrangement om ytringsfrihed, hvis våben blot har været holdninger, med en kriminel handling, som alle himmelske religioner og verdslige love tager afstand fra".

Hizb ut-Tahrirs skandinaviske afdeling vil ikke fordømme angrebet og har udtalt: "Nogle vil kræve, at muslimer skal tage afstand. Andre vil mere snedigt advokere for, at ikke alle muslimer er ekstreme, men derimod er de en del af det danske fællesskab, så længe de går ind for sekularismen og ytringsfriheden. Begge reaktioner har i bund og grund samme formål. Muslimerne skal tvangssekulariseres, og enhver muslim, der nægter, og i stedet insisterer på de islamiske værdier og love, vil blive betragtet som en potentiel sikkerhedstrussel".

Siumuts Kim Kielsen meddeler i en pressemeddelelse: "Naalakkersuisut tager afstand fra sådanne voldshandlinger, og vores tanker og dybeste medfølelse går til ofrene og deres pårørende."

Færøernes lagmand Kaj Leo Johannesen meddelte i en pressemeddelelse: "På vegne af landsstyret og det færøske folk vil jeg udtrykke vores dybe medfølelse. Det var med chok og sorg, at vi erfarede om attentatet i kulturhuset Krudttønden i København. Mordattentatet berører os dybt. Dette er et angreb på ytringsfriheden og de grundlæggende værdier, vores samfund bygger på. Vore tanker er med den omkomne, de sårede og deres pårørende".

De tre skuddramaer blev omtalt i verdenspressen af blandt andre The Guardian, The New York Times, Le Monde, Expressen og Verdens Gang.

I løbet af søndagen lagde et stort antal borgere blomster ved Krudttønden og Synagogen i Krystalgade i sympati for ofrene. Søndag aften opfordredes borgerne til at tænde lys i vinduet for at mindes ofrene.

Koordinater:

Vous pouvez partager vos connaissances en l’améliorant (comment ?). Le bandeau {{ébauche}} peut être enlevé et l’article évalué comme étant au stade « Bon début » quand il comporte assez de renseignements encyclopédiques concernant la commune.
Si vous avez un doute, l’atelier de lecture du projet Communes de France est à votre disposition pour vous aider. Consultez également la page d’aide à la rédaction d’un article de commune.

Consultez la liste des tâches à accomplir en page de discussion.

Géolocalisation sur la carte : Lot

Géolocalisation sur la carte : Lot

Géolocalisation sur la carte : France

Géolocalisation sur la carte : France

Saint-Pantaléon est une commune française, située dans le département du Lot en région Occitanie.

Elle tire son nom du saint éponyme, saint Pantaléon.

Commune du Quercy Blanc, à 20 km au sud-ouest de Cahors et à 100 km au nord de Toulouse. Le village est traversé par le ruisseau Fraysse, affluent de la Petite Barguelonne.

Le Quercy Blanc est une région de grands plateaux calcaires blancs entrecoupées de vallées fertiles à cheval sur le sud du Lot et le nord du département de Tarn-et-Garonne.

Accès par l'ancienne route nationale 653 entre Cahors et Montcuq

Le toponyme Saint-Pantaléon, en occitan Sent Pantaleon, est basé sur l'hagiotoponyme chrétien Pantaléon de Nicomédie.

Viticulture : Coteaux-du-quercy (AOVDQS).

Le clocher de l'église.

L'intérieur de l'église.

La fête du village se déroule le dernier dimanche de juillet, près du 27 juillet qui est le jour de la Saint-Pantaléon.

C'est une fête typique de la région avec orchestre "variétés musette" et grand repas rassemblant plusieurs centaines d'habitants et de vacanciers.

Comme dans tout le Quercy Blanc, on peut admirer de superbes maisons en pierre de calcaire blanc avec leur bolet (terrasse couverte).

Telles quelles, quelques données relevées sur les microfilms des archives départementales...
La demande concernait les documents concernant Saint-Pantaléon. Seuls ces microfilms pouvaient être consultés. D'autres documents existent, plus complets ou plus explicites (registres divers), mais il faut pour y accéder une autorisation en bonne et due forme des services compétents. Reste donc à transformer ce puzzle - ou cet exercice à trous - en une véritable histoire.

Notes :

[---] de Saint-Gili qui se disait descendant de Raymond de Saint-Gilles avait seigneurie de Saint-Pantaléon, de Saint-Martial et château Saint-Gery à Lascabanes.

1263 Raymond de Saint-Gili seigneur de Saint-Pantaléon signe un acte à Montcuq.

1464 Au repaire de Saint-Pantaléon mariage d'Esclarimonde de Saint-Gili, fille du marquis de Saint-Gili damoiseau seigneur de ce repaire, avec noble Pons de Ulmès, fils de feu noble Bern de [---]. Elle [---] pour dot 300 [---] d'or, de 10 gros [---], 2 robes au palandral[?] fourrées, 2 gouelles[?], 2 capuces, 1 beau drap de France ou d'Angleterre. Témoins : les curés de Saint-Pantaléon et de Counoul[?], Bert, de Saint-Gery, Jean de Saint-Gili seigneur de Péchaurié.

1478 Mariage d'une autre fille, Hélène de Saint-Gili avec [---] Jean Brunet, bourgeois de Villeneuve-sur-Lot.

1490 Nicaise de Saint-Gili, fils du même marquis, exécuteur testamentaire de Jean de Belcastel.

1555 Noble Jehan de Saint-Gili seigneur de Saint-Pantaléon.

1598 Noble Jacques de Saint-Gili.

[---] En l'archiprêtré[?] des Vaux de Névège avec Saint-Martial comme annexe, de collation épiscopale mais récemment unie au Chapitre et le [---] Dumas [---] archidiaconat de Cahors, dont le titulaire est patron de la paroisse. En août 1251 phone pouch for running, Maître Géraud recteur, partage quelques dîmes[?] avec le Commandeur de Carnac (Haute-Garonne).

1327 Hugues de Roger ou Rougier. En décembre 1344, à la mort du recteur Pierre Roger (ou Rougier), la réserve est mise par le pape sur sa paroisse, et, le même jour, elle est conférée à Pierre Majeur (ou Maire, Majoris) chanoine de Sainte-Radegonde de Poitiers, chapelain de quelque cardinal.

1379 Raymond Faure

138(?) collation confirmée à Géraud Faure mais en 1361, Gasbert[?] de Vayrac avait remplacé Pierre Majeur décédé.

1443 Pierre Terralts (ou Gerralts) dont le nom revient [---] dans les actes des notaires de Montcuq.

1455 accord pour les limites du dioçaise[?] avec le curé de Lascabanes.

1458 [---] il reçoit le testament du curé de Bagat.

1462 il fait un compromis au sujet des limites du diacaise[?] avec le curé de Villesèque. Ce compromis a pour témoins le Comm[---] de Trébaïre, Pons Coaltrac[?] marquis de Saint-Gili, seigneur de Genebiade[?], Bern de Blanquefois

Runner Waist Pack

Runner Waist Pack

BUY NOW

$39.00
$7.30

, damoiseau ; les arbitres sont le curé de Sainte-Croix, Bertrand de Saint-Gili, damoiseau, Jean Rouichon[?], chartreux de Cahors.

1491 Me Mathieu de la Porte, docteur es décrets, chapelain pontifical, auditeur des causes, demande l'union à son église de celle de Sauzet et création d'un vicaire dans chaque paroisse pour le service des âmes. Le pape règle qu'à la mort ou démission dudit Mathieu, l'union [cessera ou cassera] et le vicaire restera recteur.

1495-1514 Jacques de Saint-Gili [---] a pour successeur Antoine de Saint-Gili.

1515 Jean d'[Anglars ou Anquars] fils de Guillaume est mentionné comme curé dans le testament de son père, mais de nouveau en 1516, il est dit qu'Antoine de Saint-Gili remplace Jacques. Antoine, décédé, a pour successeur Raymond de Doumer le 31 août 1522, et en mars 1523 Jean de [Pouget ou Rouget] hôtelier de l'abbaye de Moissac en faveur de qui Jacques de Saint-Gili résignait.

1527 Raymond de Domec, vicaire général de Cahors.

1542 Basile de Ferrières, scripteur de la familia pontificale, fait avoir la paroisse à son commensal François Patr[---]. Vers cette date le prieur de Saint-Pantaléon, le grand archidiacre, c'est noble et honorable homme Maître Paul de Mycots de Lusca[---] prieur de Clairvaux en Rouergue, qui le 1er juin 1545 [---] à Antoine Bordasquier[?] bourgeois, Cosme [Fouau ouForeau] apothicaire. Il avait aussi l'église Saint-Privat de Montcuq. Il est appelé seulement recteur dans un acte de 1557.

1660 Maître Giraud Griffoul [---] du curé d'Albas.

1696 François Frégals

en 1724 prieur [---] Emmanuel Gabiot de Ciniac de Iversac[?] bachelier en théologie, Grand-archidiacre (bulle du pape).

1724-1744 Antonin Bley recteur

1753 Bern[---]Jos Couture[?] vicaire de [---], de Sauzet.

1773 François Froment dut prêter le serment constitutionnel ; il est présent comme [---] au synode de M. Danglars.

1779 Jean-Baptiste Séguy prête serment et reste en place. Le prêtre François Louis Taillade fait quelque temps le service.

1786 Barg[---] nommé curé de [---] les reliques de Saint Pantaléon fabric lint, chapelle privée chez M. [Gleize ou Gleizes][?] de Raffin.

Sur les autres projets Wikimedia :

Vous pouvez partager vos connaissances en l’améliorant (comment ?) selon les recommandations des projets correspondants.

Consultez la liste des tâches à accomplir en page de discussion.

Si vous disposez d'ouvrages ou d'articles de référence ou si vous connaissez des sites web de qualité traitant du thème abordé ici, merci de compléter l'article en donnant les références utiles à sa vérifiabilité et en les liant à la section « Notes et références » (, comment ajouter mes sources ?).

Œuvres principales

Ève Brenner, née le à Saint-Chartier (Indre), est une chanteuse d'opéra française, rendue notamment célèbre par sa chanson grand public Le Matin sur la rivière en 1976. Elle a deux enfants, Aude Brenner, chanteuse, et Gilles Paquet-Brenner, producteur de cinéma.

Ève Brenner est née de parent musiciens ; son père, Ludwig Brenner, est déporté en 1942. Sa mère, Jeanne Gadeau, dont le nom de scène était « Dogana », élève dès lors seule ses trois enfants.[réf. nécessaire]

La famille regagne Paris à la fin de la guerre, avant que Jeanne Gadeau ne reparte avec son orchestre, laissant ses enfants à ses parents. Runner Waist Pack

Runner Waist Pack

BUY NOW

$39.00
$7.30

;">[réf. nécessaire]

A 14 ans, Ève Brenner quitte le lycée et ses études, pour entrer dans l'orchestre de sa mère. Vers 16 ans, elle décide de devenir danseuse professionnelle.

À 20 ans elle entre au Conservatoire national supérieur de musique et de danse de Paris (CNSM), classe chant art lyrique.

À la demande des élèves des classes de composition du CNSM et notamment d’Olivier Messiaen[Informations douteuses] [?], elle devient l'interprète d'élection des jeunes compositeurs et présente leurs œuvres pour les concours du prix de Rome. Elle participe à la vague de créations contemporaines aux festival de Royan, d’Avignon, de Besançon, de Vaison-la-Romaine, de Châteauvallon, de la Rochelle, de l’Opéra de Paris avec Carolyn Carlson, du Théâtre Royal de la Monnaie de Bruxelles, de Rome, de Vienne, de Berlin, de Florence, de Beyrouth, de Liège, d’Athènes. Elle fait partie du Groupe de recherche musicale de l’ORTF entre 1968 et 1975.

Un compositeur suisse[Qui ?] lui écrit un rôle sur mesure pour un opéra qui sera enregistré par la télévision allemande, « Le Diable dans la Bouteille » où elle joue le Diable.

Elle a chanté en tant que soprano ou autres voix dans plus de soixante-dix œuvres, dont :

Ce dernier opéra n'existe cependant que sous forme d'enregistrement navy uniforms football, à cause de la Révolution islamique en Iran en 1978.

Elle enregistre pour EMI en 1976 un disque grand public Le Matin sur la Rivière et chante dans de multiples films tels que Manon des Sources, Jean de Florette, Papy fait de la résistance et dernièrement U.V. réalisé par son fils Gilles Paquet-Brenner avec Jacques Dutronc.

À partir des années 1970, Ève Brenner enregistre de multiples disques grand public :